Du er her:
Mottaker: SUSANNA IBSEN
Datering:16. februar 1895
Sted: KRISTIANIA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære Suzannah!
Jeg sætter mig og skriver nogle linjer til dig skønt jeg egentlig ikke har noget at skrive om og heller ikke véd, når dette brev kommer frem. Her er forhindringer i trafiken på alle kanter. Hverken dampskibe eller jernbaner kan holde ruterne. Så kold en vinter har her ikke været på mange år; men luften er strålende klar og ren, og her inden døre har jeg det snarere for varmt end for koldt. I mit soveværelse må der fyres lidt om morgenen også. Af dit seneste brev sér jeg at
 
 
også dernede, hvor du er, er vinteren stræng iår. Sigurd var hos mig for et par aftener siden. Ellers sidder jeg ganske alene og læser aviserne og har det nok så godt. Lina steller udmærket for mig. Jeg får varm suppe og andre kødretter eller fisk fra middagen, så vi behøver næsten aldrig at hente noget. Sigurd er nok adskillig udbuden. Igår skulde han til Eilif Peterssens og idag i en stor politisk middag hos Astrup. Men om sådant får du vel bedre besked af Sigurd og Bergliot end du kan få af mig. Sidst han var her gav jeg ham med et par bøger til dig, hvilke jeg håber han har afsendt. Falsens ser jeg
 
 
fremdeles ikke det ringeste til på gaden, hvor de før daglig færdedes. Ikke en gang sønnen får jeg øje på, så jeg er begyndt at tvile på om han er i konsulatkontoret endnu. Teatret i Bergen lader til at gå overstyr og Irgens Hansen kommer vel da hid, hvilket jeg ikke skulde have noget imod da jeg synes godt om ham. Herman træffer jeg sjelden. Han sidder vel og arbejder i sin lovkommission. Hvad tid Hans tiltræder sit embede véd jeg ikke. Han korresponderer nok ikke med Herman. – Ja, nu må jeg slutte for idag og ønsker at du må have det rigtig godt dernede. Mange hjertelige hilsener fra din hengivne
H. I.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her